Papirløse forhold

Hvis ugifte samlevende går fra hinanden, er der ikke samme lovgivningsmæssige beskyttelse af parterne. Det betyder, at de skal have endnu mere styr på deres aftaler, end hvis de havde valgt at gifte sig.

For at sikre sig næsten lige så godt som ægtefæller, kan samlevende lave en del dokumenter i stedet for at give sit ”ja”:

  • samejekontrakt på større aktiver, f.eks. fast ejendom

  • samlivsoverenskomst, hvad havde man med, hvad skal med ud mv.

  • testamente, da man ikke arver hinanden, medmindre man har giftet sig

  • krydslivsforsikring, så man er sikret et kontantbeløb ved dødsfald

  • være opmærksom på ejerforhold og lån

Grunden til, at man f.eks. bør have en samejekontrakt ved køb af fast ejendom, er at salg af ejendommen også kræver enighed, det gør belåning, beboelse, og hvem der skal blive boende i tilfælde af uenighed også.

Man kan se en sådan aftale som en forsikring. Hvis tingene går så galt, at man ikke kan blive enige, står der sort på hvidt, hvem der har betalt hvad, hvordan man sælger, til hvilken pris, hvornår og hvordan – så undgår man slåskampe, der kan være tidkrævende, opslidende og meget dyre. Samme argument gælder for samlivsoverenskomst.

Man har en ide om, hvad der skal deles, hvis man går fra hinanden, men hvis ikke det står nogle steder, er der ingen der kan hjælpe ved uenighed.

Testamentet er vigtigt, når man efterhånden har skabt et fællesskab, hvori der er værdier, f.eks. friværdi i ejendommen mv. Hvis ikke man har lavet testamente, vil arven efter loven tilfalde de nærmeste, dvs. til forældre eller søskende – og altså ikke til samleveren. Hvis der er kommet fælles børn, vil barnet/børnene arve. Se under testamente

Hvis uheldet er ude, kan en krydslivsforsikring/anden forsikring medføre et kontantbeløb, som gør det hele lidt nemmere at have med at gøre og måske være det, der gør det muligt at blive boende i den fælles bolig.