Ægtepagt

Ægtepagt giver ægtefæller mulighed for

  • at fordele formuen imellem sig, så man sikrer hinanden ved dødsfald. Kan laves i kombination med testamente. Det laves typisk, hvis ægtefællerne har ”dine og mine børn”, eller der f.eks. ikke er kontakt med et særbarn.

  • at sikre aktiver ved separation eller skilsmisse – f.eks. selvstændig virksomhed. En skilsmisse kan have meget alvorlige konsekvenser for en virksomhed, hvis ikke der er lavet aftaler om deling af formue og gæld.

Ægtepagten vil blive anbefalet i de førnævnte situationer, hvis der er behov for det efter en gennemgang af den samlede økonomi.

Rådgivning om ægtepagt kan gives helt separat, men vil oftest blive kombineret med rådgivning om testamente, pensioner og forsikringsaftaler, så det bliver en samlet økonomisk rådgivning.

Ægtepagten er et uundværligt redskab for ægtefæller til at indrette økonomien, som de selv ønsker det.

Efter 1/1-2007 bør alle ægtepar indhente oplysninger om deres eksisterende pensionsordninger, fordi den nye lov medfører at egne pensioner er særeje.

Med en ægtepagt kan man sørge for, at pensionerne igen skal deles ved skilsmisse.